Minister: Slut med kviklån på 2 minutter
FOTO: Johannes Jansson/norden.org
Regeringen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen vil nu stramme reglerne for kviklån.
Publiceret: 11.05.2018
Men i dag et år senere, står det klart at forslaget har spillet fallit. I hvert fald hvis man spørger Forbrugerrådet Tænk.
– Indgrebet virker overhovedet ikke. Det har været et skud i tågen. Man kan fortsat få lån udbetalt på to minutter,« siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk til Finans.
- Kviklån er forbrugslån med en løbetid på maksimalt tre måneder
- Typisk har løbetiden været på omkring 45 dage
- Ansøgningen sker digitalt – typisk via mobil eller pc
- Frem til den 1. januar 2017 kunne udbetalingen ske på få minutter
- I dag gælder der en obligatorisk tænkepause på 48 timer
- Først herefter kan lånebehandlingen afsluttes og pengene udbetales
Kilde: Finans
Kviklånsudbydere som Vivus, Zaplo og Ferratum tilbyder nemlig lån og kreditter som helt bevidst er skræddersyet til at omgå 48 timers-reglen, som udelukkende gælder for lån med en løbetid på under tre måneder.
– Flere af udlånsselskaberne har valgt at omgå reglerne ved f.eks. at tilbyde en løbende kredit i stedet for et kviklån, og det var jo ikke meningen, siger forbrugerordfører Karin
Gaardsted (S) til Finans.
Flere andre politikere har udtrykt utilfredshed med måden, udlånsselskaberne har lykkedes med at finde alternative låneløsninger, som omgår 48 timers-reglen.
Kreditråd: Afviser smuthulskritikken
– Forbrugerne har valget mellem, om de vil have et kviklån eller en kredit, og så vælger de en kredit, fordi de kan få pengene udbetalt med det samme. Men det er jo kunderne, der så at sige styrer os, siger Christina Trauboth til Finans.
Minister vil finde nye løsninger
– Det vigtige for mig er, at vi laver en gennemtænkt løsning, siger Brian Mikkelsen.
Danskerne optog i 2016 knap 170 000 kviklån, hvilket svarer til en stigning på 25 % på to år.
Baggrund: Kviklånsloven fra 2017
I 2014 blev der udstedt 136 000 kviklån, hvilket tilsvarer en syvdobling siden 2010. Denne udvikling fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at se nærmere på kviklånsbranchen og udgive rapporten ”Markedet for kviklån” i 2015, hvor de på det kraftigste anbefalede regeringen at gribe ind over for udviklingen i de populære lån.
Det fik daværende justitsminister Søren Pind (V) til at gå på Folketingets talerstol 30. marts 206 for at tale forbrugernes sag.
– En undersøgelse af kviklånsmarkedet viser, at mange forbrugere havner i økonomiske vanskeligheder, fordi de er blevet fristet af et hurtigt lån, som kreditgiveren udbetaler meget kort tid efter, at borgeren har ansøgt ved hjælp af en simpel formular via internettet eller sms, sagde Søren Pind dengang.
Efter at den daværende Venstre-regering fremmede forslaget, trådte den nye kviklånslov i kraft 1. januar 2017. Dog møder loven massiv kritik i dag blandt de selvsamme partier som dengang stod bag indgrebet.
– Indbegrebet har spillet fallit, lyder kritikken blandt andet fra erhvervs- og forbrugsordfører hos SF, Lisbeth Bech Poulsen som var én af dem der tilbage i 2016 stillede sig bag forslaget.
Hos Dansk Kredit Råd forklarer man, at årsagen til at det politiske initiativ har fejlet er, at folkets præferencer har ændret sig. Hvor der tidligere har været en stor efterspørgsel op de oprindelige kviklån, er der nu ingen der vil vente 48 timer på at få udbetalt lånet, lyder det fra Christina Trauboth som er direktør i GoKredit og talsmand for brancheforeningen Dansk Kredit Råd
Hun har ingen forståelse for, at politikerne vil lave yderligere initiativer for at begrænse forbrugernes tilgang til hurtige kviklån.
– Det er urimeligt at man udvælger enkelte finansielle virksomheder for et indgreb og ikke tager branchen som en helhed. Hvad er rimeligheden i, at man kan stå i Elgiganten og etablere en kredit på 2 minutter, mens man ikke kan sidde hjemme foran computeren og gøre det velovervejet? Det hænger ikke helt sammen, siger Christina Traubroth til Finans.