Skal jeg vælge kreditkort eller forbrugslån?
Hvilken metode er bedst til at låne penge – kreditkort eller forbrugslån? Det kommer an på, hvilket lånebehov du har.
I Danmark er det mere almindeligt at optage lån frem for at benytte sig af kreditkort som betalingsmiddel, hvis ikke man har mulighed for at bruge sit debetkort (Dankort). Men hvad egner sig egentlig bedst – et forbrugslån eller kreditkort? Og hvad er forskellen?
Kreditkort – godt til lån over kort tid
Et kreditkort er et fysisk kort på lige linje med dit almindelige bankkort. Hvis du har et kreditkort, så har du fået indvilget en vis kreditgrænse, som du frit kan benytte dig af. Denne ligger gerne mellem 5000 og 100 000 kroner. Du kan låne gratis og rentefrit i en periode på normalvis op til 45 dage, og når den rentefri periode er ovre, så skal du som minimum betale et mindstebeløb af den kredit, du har brugt. Det, du ikke betaler tilbage ved forfald, vil der komme renter på, og lånet er ikke længere gratis. Derfor anbefaler vi, at du tilbagebetaler hele det udestående beløb, og ikke bare mindstebeløbet, ved forfald.
Læs også: Skal du hæve kontanter i udlandet? Vælg det rigtige kreditkort
Skal du låne over en kort periode, så kan et kreditkort derfor anbefales. Skal du låne store summer over længere tid, så vil renten derimod gøre dit lån dyrere. Så anbefaler vi, at du optager et forbrugslån med lavere rente i stedet.
Det er selvfølgelig muligt at bruge kreditkort uden at tilbagebetale, og prisen for dette afhænger af, hvor meget kredit, du bruger. Hvis du for eksempel benytter 2000 kroner og bruger tre måneder på at betale det tilbage, så ville det ikke være særlig dyrt, men bruger du derimod 12 måneder på at tilbagebetale 30 000 kroner i kredit, så vil gælden blive langt højere og mere mærkbar.
Sidste artikler
Forbrugslån – bedst til større lån over lang tid
Skal du låne et større beløb og på forhånd er bevidst om, at du kommer til at bruge lidt tid på at tilbagebetale det, så er forbrugslån vejen frem. Renten på forbrugslån er forholdsvis lav sammenlignet med renten på kreditkort, som gerne ligger på omkring 20 procent eller mere. Nogle forbrugslån reklamerer med, at du kan få en debitorrente, som starter ved cirka 5 procent.
Denne renteforskel gør det billigere at optage et langsigtet og større lån med forbrugslån. Det, at denne type lån uden sikkerhed gerne har etableringsgebyr, gør det nemt at fravælge forbrugslån til fordel for kreditkort. Det, du så bør være klar over, er, at den samlede omkostning for lånet og lånets ÅOP uanset vil blive lavere, hvis du låner store summer over lang tid via et forbrugslån end ved brug af et kreditkort.
Læst denne? Forbrugslån, kviklån, SMS-lån – hvad er forskellen?
Mere overblik med forbrugslån
Med et forbrugslån får du en afbetalingsplan, du skal følge for tilbagebetaling af det, du har lånt. Således fremstår forbrugslån som mere overskueligt, hvis du ønsker at låne over længere tid, fordi det er nemmere at budgettere med et fast afdrag i økonomien hver måned.
Nogle lån opererer også med afdragsfrihed og/eller rentefrihed, som kan give dig et økonomisk pusterum i afbetalingsperioden.
Tjek denne artiklen: Dette er de dyreste og de billigste forbrugslån
Kreditkort – penge tilgængelig
En fordel med kreditkort er, at med det samme, man har fået indvilget en ansøgning og fået tildelt en kredit inden for det respektive korts kreditgrænse, så kan man benytte sig af kreditten flere gange. Dette forudsætter selvfølgelig, at du ikke «maxer ud» på dit kreditkort – altså at du ikke opbruger al din tildelte kredit uden at tilbagebetale det.
En tommelfingerregel med kreditkort er, at selvom du har en kreditgrænse, så er det ikke meningen, at du skal nå den grænse. Du skal huske, at dette ikke er penge, du får, men penge du låner.
Fordele og rabatter med kreditkort
En anden fordel, som taler i kreditkortets favør, er, at mange leverandører tilbyder rabatter, bonusser og cashback via sine kort. På den måde kan du få noget igen for at bruge kortet, som for eksempel billigere restaurantbesøg, bonuspoint, som kan veksles til flybilletter, eller cashback – at du får faktiske penge igen for at bruge kreditkortet.