Sådan undgår du kortsvindel
I denne artikel får du en række tips til, hvordan du kan undgå at blive udsat for kreditkortsvindel.
Publiceret: 28.06.2017
Kortsvindel defineres som uautoriseret brug af dit debet- eller kreditkort. 40.964 gange blev et fjernsalg til en sag om kreditkortsvindel i 2016. Det viser tal fra rapporten ”Betalingsmarkedet 2016”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet. Der er dog langt mindre chance for at blive svindlet i Europa end i resten af verden på grund af implementeringen af chip og krav til brug af pinkode.
Credi.dk giver dig her fire tips til, hvordan du bedst muligt undgår at blive udsat for kortsvindel.
Undgå phishing
Phishing betyder at nogen udgiver sig for at være en institution for at fiske efter personlige, sensitive oplysninger for derefter at misbruge denne information. Afsenderen vil typisk udgive sig for at være din bank eller en butik du har handlet i tidligere, men der behøver ikke nødvendigvis at være et kundeforhold.
Typisk vil du få et spørgsmål om at sende dine kortoplysninger direkte og ofte får du sendt et link, du skal følge for at give samme information. Får du en mail med en forespørgsel om at opgive information som på nogen måde kan misbruges bør du være på vagt og undlade at trykke på linket.
Ikke oplys dine kortoplysninger til andre
Du bør aldrig overlade kortet eller kortinformationen til andre, hverken folk du kender eller til ansatte på det sted, hvor du betaler med kortet.
Fysiske kreditkort og øvrige betalingskort er nemme at kopiere ved skimming. Skimming er et begreb som bruges om uautoriseret kopiering af betalingskort. Skimming foregår typisk ved at svindlerne placerer en lille kortlæser som kopierer kortinformationen over kortlæseren i hæveautomaten. Det er også meget normalt, at svindlerne placerer et kamera over tastaturet på hæveautomaten og filmer indtastningen af PIN-koden. Kortinformation som bliver kopieret på denne måde bliver typisk brugt til at producere falske kort. De bruges til at hæve penge i en automat eller til varekøb. Hvis du giver dit kort eller din kortinformation fra dig kan du risikere, at den bliver misbrugt.
Du må under ingen omstændigheder give din PIN-kode til andre. PIN-koden er personlig, og deler du den med andre risikerer du, at måtte dække hele tabet af egen lomme, hvis kortet bliver misbrugt.
Derudover har du pligt til at give kortudsteder besked med det samme, hvis du bliver opmærksom på, at dit kort er stjålet, mistet eller at andre på en anden måde har fået fat i det.
Se også: Derfor bør du vælge kreditkort
Benyt kun sikre hjemmesider til onlineshopping
Én af de mest udbredte former for kortsvindel er, når dine kortdetaljer bliver brugt til at betale for varer online. Fordi det typisk sker langt væk, behøver svindleren hverken dit fysiske kort eller din PIN-kode.
For at helgardere dig mod kortsvindel når du shopper online, bør du udelukkende benytte dig af hjemmesiden, hvor URL’en skifter fra http til https ved betalingssiden. Det betyder nemlig, at butikken er SSL-certificeret og dermed er til at stole på. Et SSL-certifikat sørger for, at den information du opgiver hos en onlineshop krypteres, så den ikke kan misbruges i svindelsager.
Derudover er det en klar fordel, hvis hjemmesiden er udstyret med et ”Verified by Visa” eller et ”MasterCard SecureCode”-logo. Disse to er eksempler på sikkerhedstiltag som gør onlineshopping tryggere. Det betyder at netbutikkerne ikke gemmer dine kortoplysninger på en utryg måde.
Undgå onlineshopping på offentligt Wi-Fi
Hvis du skal shoppe online, så undlad at gøre det på caféers Wi-Fi eller på offentlige computere og internetcaféer. Gør du det, risikerer du at dine kortoplysninger bliver hacket og havner i de forkerte hænder. Du skal også undlade at gå på netbank via et offentligt netværk. Hvis det er absolut nødvendigt, så brug et program, hvor du sikrer dig, at forbindelsen er sikker, som for eksempel Bitdefender Safepay. Som nævnt ovenfor bør du udelukkende handle fra hjemmesider, hvor url’en starter med https og har en grøn hængelås foran sig, som signalerer sikker forbindelse.