Hvad dækker mit kreditkorts rejseforsikring egentlig?
Skal du ud og opleve verden? Mange rejsende stoler fuldt og fast på, at den rejseforsikring som er inkluderet i deres kreditkort dækker dem på rejsen. Men hvad inkluderer kreditkortenes rejseforsikringer egentlig? Credi.dk har undersøgt sagen og giver dig svaret her.
Publiceret: 14.06.2018
Dette dækker dit kreditkorts rejseforsikring
Kreditkort | Skade på / tab af rejsegods | Forsinket rejsegods (efter 4 timer) | Rejsesyge / hjemtransport | Afbestilling | Rejseansvar | Ulykke | Forsinkelse (fremmøde i Norden / rejsearrangørs transportmiddel / fremmøde ved hjemrejse) | Antal rejsedage | Årsafgift |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Bank Norwegian | 15 000 pr. fam. / 40 000 | 2000 | Ubegrænset | 20 000 pr. fam. / 40 000 | 3 000 000 | 200 000 | 20 000 / 1000 / 5000 | 90 | 0 |
Remember MasterCard | 12 000 | 2000 / maks 8000 pr. fam. | Ubegrænset | 15 000 / 45 000 pr. fam. | 10 000 000 | 500 000 | 25 000 / 1000 / 5000 | 90 | 0 |
Danske Bank MasterCard Gold | 0 (tilvalg) | 5000 (tilvalg) | Ubegrænset | 15 000 / 45 000 pr. fam. | 0 | ”Rimelige og nødvendige udgifter” | 8000 / 24 000 pr. fam. (tilvalg) | 60 | 0 |
Danske Bank MasterCard Platinum | 0 (tilvalg) | 5000 (tilvalg) | Ubegrænset | 15 000 / 45 000 pr. fam. | 0 | ”Rimelige og nødvendige udgifter” | 8000 / 24 000 pr. fam. (tilvalg) | 60 | 0 |
Nordea Gold | 10 000 | 6000 / 12 000 pr. fam. | ”Rimelige og nødvendige udgifter” | 15 000 / 45 000 pr. fam. | 2 000 000 | Ubegrænset | 15 000 / 30 000 pr. fam. | 90 | 0 |
Rejseforsikring er gratis
En almindelig basis årsrejseforsikring son gælder i verden koster typisk mellem 1.000 og 1.500 kroner per familie, så der er altså en del penge at spare ved at benytte sig af rejseforsikringen på dit kreditkort eller at anskaffe sig et kreditkort, hvis du skal ud og rejse.
Du skal dog være opmærksom på, at der i langt de fleste tilfælde gælder den betingelse, at minimum 50 % af transportomkostningerne på rejsen skal være betalt med kreditkortet, før den inkluderede rejseforsikring er gyldig.
Skade på eller tab af rejsegods
Forsikringen dækker ikke tab af værdipapirer, frimærker og penge med samleværdi, manuskripter, møbler og flyttegods, motorkøretøjer surfbræt og dyr.
Man får begrænset erstatning, hvis tyveriet er foregået ved en pool/badestrand/telt, typisk med et maksimum erstatningsbeløb på 3000 kroner.
Tab af rejsegods dækkes af Remember med op til 12 000 kroner og 15 000 kroner hos Norwegian og maksimum 40 000 kroner per familie. Værdigenstande erstattes typisk med op til 7500 kroner.
Læs også: Skal du hæve kontanter i udlandet? Vælg det rigtige kreditkort
Forsinket rejsegods
I de fleste tilfælde skal du benytte kreditkortet til disse indkøb, og du skal huske at gemme alle kvitteringer. Man får maks. 2.000 kroner i erstatning hos både Norwegian og Remember og maks. 3000 kroner per gruppe. Bagagen skal være forsinket i et vist antal timer (typisk omkring fire timer) før du er berettiget til erstatning.
Forsikringen gælder ikke længere, når bagagen er modtaget. Der gives ikke erstatning, når bagagen er forsinket ved hjemkomst.
Rejsesyge/hjemtransport
Ved tandskader, merudgifter og lignende får man en begrænset erstatningssum. Ved akut sygdom, ulykke og dødsfald, hvor forsikringstageren må fragtes til sit hjemland dækkes dette, samt hjælp fra sygeplejerske eller læge.
Erstatningssummen ved rejseforsikring med kreditkort hos både Bank Norwegian og Remember er ubegrænset, det vil sige at uanset hvor mange penge din behandling af sygdom eller hjemtransport koster, så vil det fulde beløb altid blive dækket af forsikringen.
Læs også: Skal jeg betale i lokal valuta eller danske kroner i udlandet?
Afbestillingsforsikring
Det gælder som sagt også hvis din nærmeste familie rammes af sygdom, ulykke eller dødsfald eller hvis din bolig bliver ødelagt i så alvorlig grad, at det kræver din tilstedeværelse, som for eksempel ved brand eller vandskader.
For erstatning af depositum kræver nogle kortudstedere, at hele depositummet er betalt med kreditkortet.
Erstatningssummen for afbestilling ligger på 20 000 kroner hos Norwegian per person og 15 000 kroner per person hos Remember, og henholdsvis 40 000 kroner og 45 000 kroner per familie.
Rejseansvar
En ansvarsforsikring dækker i løbet af din rejse i udlandet, hvis du ved et uheld kommer til at gøre skade på et andet menneske eller andre personers ejendele.
Forsikringssummen er på 3 millioner hos Norwegian og hele 10 millioner hos Remember.
Ulykkes- og afbestillingsforsikring
En ulykkesforsikring giver dig en engangsudbetaling, hvis du bliver alvorligt skadet i en ulykke på rejsen.
Ulykke- og afbestillingsforsikringen gælder ikke personer, som er fyldt 70 år. Sygdomsudgifter og hjemtransport dækkes ikke for personer, som er fyldt 70 år.
Læs også: Skal jeg betale i lokal valuta eller danske kroner i udlandet?<
Forsinkelse
- Vejrforhold eller mekaniske/tekniske årsager, når du rejser med offentlig transport
- Kollisionsulykke som kræver bjærgning ved brug af egen bil
- Akut opstået sygdom eller tilskadekomst som kan dokumenteres
Vær dog opmærksom på, at førstnævnte ikke betyder, at forsikringen dækker, hvis du kommer for sent til toget ud til lufthavnen eksempelvis.
Ved forsinkelse af rejsearrangørs transportmiddel dækkes udgifter til mad og drikke. Er transportmidlet mere end fire timer forsinket, vil forsikringstageren modtage op til 1000 kroner per person eller maksimum 2000 kroner per gruppe.
Rejseforsikring gennem kreditkort varer længere
I dét øjeblik du overstiger en rejse på 90 dagen skal du dog være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker for nogen af dagene, heller ikke de 90 første. Hvis du ikke har en returbillet eller har en rejse med åben retur begrænses forsikringens gyldighed til 35 dage.
I modsætning til rejseforsikring på kreditkort, er helårsforsikringer gyldige fra det øjeblik du træder ud af døren. Dette gør sig ikke gældende for kreditkortenes rejseforsikring, hvor du skal være på rejse for at forsikringen skal være gyldig.
Hvem dækkes af kreditkortets rejseforsikring?
Med et kreditkort derimod er hele kortholderens familie også dækket af rejseforsikringen herunder ægtefælle/samlever og børn, stedbørn og adoptivbørn under 21 år, som har samme folkeregisteradresse som kortholders.
Hvis man ikke rejser med familie men med venner eller bekendte gælder rejseforsikringen for op til tre medrejsende.