Fremtidens NemID bliver omdøbt til MitID
NemID skifter navn til MitID. Kontrakten med Nets udløber i 2019, og derfor er MitID blevet sendt i udbud til tre prækvalificerede virksomheder. Den nye kontrakt forventes at blive underskrevet i februar 2019 og det nye MitID vil træde i kraft i 2020.
Publiceret: 30.05.2018
- NemID blev lanceret 1. juli 2010
- NemID bruges af 5 millioner borgere i Danmark
- Hver måned logges der på netbank, på borger.dk eller handler på nettet med NemID 65 millioner gange
- Med NemID bruges det samme bruger-id og den samme adgangskode til både netbank, offentlige hjemmesider og en lang række private tjenester på nettet. Det forbedrer servicen i den offentlige sektor samtidig med, at effektiviteten øges
- Nøglekortet, som kan foldes til kreditkortstørrelse, er påtrykt 148 engangskoder, som hver kun bruges én gang. Systemet beder om en tilfældig nøgle fra kortet og holder samtidig styr på, hvor mange nøgler borgeren har tilbage. Borgerne modtager et nyt nøglekort i god tid, inden alle nøglerne er brugt
- I 2019 udløber kontrakten med Nets, hvorefter NemID skifter navn til MitID
- For at få et NemID skal du have dansk CPR-nummer og være fyldt 15 år
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen
MitID skal erstatte den borgerrettede del af NemID. Den nye løsning skal være en fremtidssikret og brugervenlig nøgle til netbank, Digital Post og andre offentlige og private aktører, som benytter sig af log-in med NemID.
Hvorfor får NemID nyt navn?
En anden detalje som er værd at bide mærke i er, at Digitaliseringsstyrelsen ikke ejer rettighederne til navnet NemID, og derfor var nødsaget til at finde på en ny titel til nøglekortet.
I tråd med udbudspligten skal Digitaliseringsstyrelsen udbyde NemID igen, når kontrakten om det eksisterende NemID med Nets udløber i 2019.
Per dags dato er det Nets som leverer den fælles sikkerhedsinfrastruktur med nøglekort, som giver borgere adgang til både bank- og offentlige tjenester. Nets er altså bindeleddet mellem det offentlige og bankerne, et samarbejde som sikrer at borgerne har ét nøglekort i stedet for to separate.
Hvad betyder partnerskabet mellem bankerne og det offentlige?
På vegne af staten har Digitaliseringsstyrelsen, de danske regioner og kommuner tilbudt alle interesserede virksomheder at byde ind på et samarbejde om MitID. Med det resultat, at de danske banker, repræsenteret af et datterselskab til Finans Danmark, har indgået en aftale med Digitaliseringsstyrelsen om i fællesskab at stille MitID til rådighed for hele den offentlige og private sektor her i landet.
Navneskiftet løber op i 300 000 kroner
Omkostningerne fordeles ligeligt mellem Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen. Beløbet dækker omkostningerne for nyt logo og det nye navn MitID.
MitID i udbud
Senere afleverer selskaberne deres endelige tilbud. Så vil en af leverandørerne som har det bedste forhold mellem pris og kvalitet til sidst blive tilbudt en kontrakt.
Overgangen fra NemID til MitID
Der vil altså være en glidende overgang, hvor borgerne vil have tid til at vænne sig til tanken om den nye løsning, som i øvrigt minder meget om den gamle. NemID lukker ikke før den nye ordning er på plads, lyder forsikringen fra Digitaliseringsstyrelsen.
Stadig høj sikkerhed
Også selvom man forventer at de fleste vil foretrække den digitale løsning fremfor det fysiske nøglekort. Der er altså ingen grund til at frygte øget misbrug af dit nøglekort, blot fordi man skifter over til MitID.
”Det bliver vigtigt at holde fast i en it-sikkerhedsstruktur, som forener brugervenlighed og sikkerhed, og som gavner flest mulige borgere og virksomheder,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på deres hjemmeside.