Dette er de dyreste og de billigste forbrugslån
Det koster at låne penge, men flere forbrugslån, hvor man ikke stiller sikkerhed, er billigere end andre. Vi har kigget på hvilke.
Er du ude efter at optage et forbrugslån, er det en selvfølge, at du ønsker at finde det billigste lån. Der er dog flere ting, der afgør, om et forbrugslån er billigt eller dyrt. I denne artikel ser vi nærmere på de tre faktorer:
– Renter
– Termingebyr
– Etableringsgebyrer
Lave renter og ÅOP giver det billigste forbrugslån
Renten har en stor indvirkning på de samlede omkostninger ved lånet og afgør, om du får det billigste forbrugslån eller ej. Har du eksempelvis behov for at renovere badeværelset for 200.000 kroner, har du brug for et større lån med en længere løbetid. Her er det vigtigt, at renten på lånet ligger i den lave ende.
Når det kommer til sådanne store lån, kan terminsgebyrer og etableringsgebyrer regnes for at være ret ubetydelige i den store sammenhæng.
Nedenfor har vi fundet to lån uden sikkerhed med lavest rente i vores test av forbrugslån. Bank Norwegian og Santander Consumer Bank er to eksempler på långivere, der tilbyder lån med lave renter og muligheden for at ansøge om et højt lånebeløb.
Bank Norwegians forbrugslån har en ÅOP, der begynder ved 5,22%. Her har du mulighed for at låne mellem 5.000 og 400.000 kroner. Santanders Privatlån Plus har en ÅOP på 5,5% med mulighed for at låne mellem 50.000 og 350.000 kroner. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og fortæller mere præcist om de reelle omkostninger ved dit lån. Jo lavere ÅOP, desto billigere bliver lånet.
Sidste artikler
Gebyrerne kan stå mellem dig og det billigste forbrugslån
Skal du derimod optage et forbrugslån for at erstatte eksempelvis en ødelagt vaskemaskine, behøver du ikke et nært så stort lån og dermed ej heller en så lang løbetid. I disse tilfælde vil etableringsgebyret påvirke dit lån i højere grad end den nominelle rente.
Hvis du optager et lån på 6.000 kroner med et etableringsgebyr på 800 kroner, vil beløbet pludselig udgøre ret meget, hvis løbetiden er kort. Sammen med terminsgebyret vil etableringsgebyret derfor have en stor indflydelse på lånets ÅOP.
Læs også: Forbrugslån uden etableringsgebyr
Bank Norwegian skiller sig nok engang ud som en god aktør for billige forbrugslån, da de ikke opkræver etableringsgebyrer ved forbrugslån på under 15.000 kroner. Dette hjælper med at gøre din ÅOP lavere.
I vores test af forbrugslån er det ikke mange aktører, der tilbyder lån på mindre end 10.000 kroner, men en aktør, som egner sig til de mindre lån, er L’EASY Minilån. De opkræver 480 kroner (8% af lånebeløbet) i etableringsgebyr. Hvis du låner 6.000 kroner med en løbetid på 36 måneder (3 år), ligger din månedlige ydelse på 208 kroner og opefter.
Sådan finder du lån uden sikkerhed med den laveste rente
Når alt kommer til alt, får du det billigste forbrugslån, når du optager et lån med den laveste rente og gebyrer, der modsvarer dine behov. Ved et kortsigtet og lille lån kan du tage til takke med en lidt højere nominel rente og få gebyrer. Ved et langsigtet og større lån er lave renter vigtigere, da gebyrerne vil “udvandes” over tid.
Overvej derfor dine individuelle behov og tjek, hvordan de forskellige omkostninger påvirker din ÅOP. Som vi nævnte tidligere, giver ÅOP et mere realistisk billede af, hvor meget dit lån faktisk kommer til at koste dig.
Har du læst denne? Disse forbrugslån har afdragsfrihed
Dette er de dyreste forbrugslån
Ovenfor finder du en oversigt over de forbrugslån, som er de billigste ifølge vores test, under de givne omstændigheder. Markedet byder også på forbrugslån, som vi fraråder, og efter en hurtig gennemgang af en håndfuld långivere fandt vi frem til disse:
Zaplo.dk: Ved et lille lån på 8.000 kr. over seks måneder får du en ÅOP til hele 151,80%. Det er virkelig højt!
Plutos Ekspres Lån: Hvis du låner 5.000 kroner over mere end 12 måneder, får du en ÅOP på 64,26% i Plutos Ekspres Lån.
AlfaLån Ekspres Lån: Hvis du låner 3.000 kroner over mere end 12 måneder, får du en ÅOP på 69,1%.
Den nominelle rente på disse lån er forholdsvis ligetil, men med korte løbetider og høje etableringsgebyrer og terminsgebyrer skyder ÅOP’en i vejret.
NB: Credi.dk tager forbehold for eventuelle fejl i renteeksemplerne.