Sådan får du bonus og rabatter med dit kreditkort
Credi.dk giver dig her en udførlig oversigt over hvilke rabatter og bonusser, du kan opnå ved at vælge forskellige kreditkort.
Der er mange fordele ved at have et kreditkort. Én af fordelene er de mange bonusser og rabatter, som ofte følger med kreditkortet. Vi giver dig et overblik over, hvilke fordele du får med hvilke kreditkort. Herunder kan du blandt andet læse om de to kreditkort på markedet, som inkluderer gratis rejseforsikring samt en lang række andre fordele, du kan opnå med dit kreditkort.
Kreditkort med forsikringer
Et kreditkort med inkluderet rejseforsikring kan være en god forretning for dig, fordi du på den måde slipper for at bekymre dig om at skulle tegne en separat rejseforsikring.
Bank Norwegian kreditkort
Med et Bank Norwegian VISA er rejse- og afbestillingsforsikring inkluderet med kortet. For at rejseforsikringen skal være gældende skal minimum 50 % af transportudgifterne være betalt med kreditkortet. Rejsen kan vare op til 90 dage.
Forsikringen gælder over hele verden, dog ikke hjemme, på arbejde, skole eller rejse mellem disse destinationer. Forsikringen gælder ikke for personer over 70 år. Med Bank Norwegian får du ydermere forsikring mod mistet afgang, hvis du ikke når en videre forbindelse fordi Norwegian er forsinket. Udgifter op til 5.000 kroner per person eller 20.000 kroner per familie dækkes.
Sidste artikler
Remember MasterCard
Med et Remember MasterCard er der en række forsikringer inkluderet i kortet, som du blandt andet kan få glæde af, hvis du skal ud og rejse. På dit Remember MasterCard er der inkluderet Rejseforsikring Basis, som indeholder afbestillingsforsikring, flyforsinkelse og bagageforsinkelse.
Fly- og bagageforsinkelse dækker, hvis dit fly er mere end 4 timer forsinket eller hvis din bagage er mere end 6 timer forsinket. Afbestillingsforsikring dækker hvis du eksempelvis er forhindret i at rejse på grund af sygdom. Dog skal hele rejsen være bestilt med Remember MasterCard før forsikringen er gyldig.
Kreditkort med rabatter og bonus
Mange kreditkort inkluderer et fordelsprogram, som ofte indebærer en række rabatter og bonusordninger. Herunder kan du orientere dig om, hvilke fordele de forskellige kreditkort tilbyder.
Bank Norwegian kreditkort
Norwegian Reward er et fordelsprogram for medlemmer, hvor du optjene CashPoints når du flyver og bruge dine point på at betale hele eller dele af din rejse. Når du bruger kortet får du 1 % af købesummen på alle andre køb med Norwegian-kortet (gælder dog ikke kontanthævning). Derudover får du 5 % af billetprisen i CashPoints på LowFare-billetter (lavprisbilletter) og 20 % af billetprisen i CashPoints på fuldprisbilletter. Du optjener også CashPoints ved at bestille hotel og udlejningsbiler.
Remember MasterCard
Med et Remember MasterCard får du adgang til Remember Reward, som er et fordelsprogram med op til 25 % rabat i mere end 100 netbutikker. Du opnår rabatten ved at logge ind med dit Remember MasterCard, vælge en netbutik i menuen og via den side gå ind på den pågældende netbutik og handle. Rabatten virker ikke, hvis du går direkte ind på netbutikken.
Santander Red Visa
Med et Santander Red Visa får adgang til fordelsprogrammet Kickback fra Santander. Så får man blandt andet penge tilbage, når man handler hos Zalando, hotels.com og 200 andre hjemmesider. Som kunde hos Santander får du derudover 25 % rabat hos over 300 spisesteder og butikker, hoteller, aktiviteter og kulturoplevelser.
AcceptCard
Rabat fra 10 % og op til 25 % på 150 forskellige spisesteder. Rabatten registreres når du betaler med dit AcceptCard og bliver fratrukket din saldo efterfølgende. Fordelsprogrammet består af en shop man kommer ind i hvor der er forskellige tilbud for eksempel en ny grill, tøj, solbriller, som der kommer tilbud på og som man har adgang til via kortet. Det kan være alt fra varer indenfor personlig pleje til udendørs artikler og rejser, som der er adgang til i fordelsshoppen.
Ikano Bank Visakort
Med Ikano Bank Visakort kan du spare penge i en ny kategori hver måned, hvis du betaler med dit kreditkort. Hver måned er der en ny rabat at hente i en ny branche, eksempelvis får du 10 % i tøj- og skobutikker i januar og 25 % rabat på optikere i august. Rabatten fratrækkes automatisk, når du betaler af op dit kort. Du kan maks. spare 1.000 kroner om måneden og 5.000 om året.
Magasin kort
Nå du opretter et Magasin kort bliver du automatisk medlem af Goodie Card-klubben, hvor du kan få en række rabatter og fordele i form af invitationer til kundeaftener og foredrag. Derudover får du 10 % rabat på alle varer i alle Magasins forretninger på oprettelsesdagen.
Coop MasterCard
Som Coop-medlem får du 1 % på alle dine køb, når du har handlet for mere end 500 kroner i Coop. Betaler du dine indkøb med et Coop MasterCard får du 20 % mere i bonus, det vil sige 1,2 %.