Hvad er lån uden sikkerhed?
Et forbrugslån kaldes ofte et lån uden sikkerhed. Men hvad betyder det egentlig?
Publiceret: 14.08.2017
Der findes både lån med og uden sikkerhed. I denne artikel vil vi forklare dig forskellene mellem de to typer lån og komme ind på de forskellige fordele og ulemper ved lån uden sikkerhed.
Hvad vil det sige at stille sikkerhed for et lån?
At stille sikkerhed for et lån vil sige, at du på en eller anden måde giver banken en garanti for at du betaler dit lån tilbage. Det svarer til at pantsætte nogle af sine værdier. Hvis du ikke kan betale lånet tilbage, vil banken i stedet tage det du har stillet som sikkerhed. Har du for eksempel taget et billån og stillet sikkerhed i bilen, vil långiveren få bilen, hvis du ikke kan betale din gæld. På den måde får banken bilen i stedet for pengene. Der er forskellige fordele og ulemper ved lån uden sikkerhed, som vi vil tage for os nedenfor.
Sådan låner du penge uden sikkerhed
Et lån uden sikkerhed er primært for privatpersoner. Den type lån kaldes typisk for et kviklån eller et forbrugslån. Man søger forbrugslån hurtigt og enkelt via låneudbyderens hjemmeside, hvor man udfylder sine personlige oplysninger. Som oftest vil din låneansøgningen blive behandlet elektronisk og derfor vil du meget hurtigt få svar på din ansøgning, typisk indenfor en time og ofte inden for få minutter. Herefter skal du underskrive låneaftalen med dit NemID, hvorefter pengene bliver overført til din konto enten samme dag eller dagen efter.
Når du låner penge uden sikkerhed bør du overveje dine behov grundigt. Hvor stort et beløb har du brug for at låne? Der findes forbrugslån som for eksempel Bank Norwegians, hvor du kan låne helt op til 400.000 kroner uden sikkerhed, og små lån, eksempelvis Leasy Minilån, hvor du kan låne op til 10.000 kroner uden sikkerhed.
Der findes en lang række låneudbydere på det danske marked, som kan tilbyde dig et lån uden sikkerhed. Med lån uden sikkerhed slipper du som sagt for at pantsætte ejendele for at få indvilget lån.
Her kan se vores vurdering af en række forbrugslån uden sikkerhed i Danmark.
Lån som kræver sikkerhed er typisk billån eller boliglån, som stiller sikkerhed i bilen eller boligen. At stille sikkerhed betyder at banken har en garanti for, at de får det tilbage som du skylder. Kan du ikke betale tilbage og har du stillet sikkerhed i din bolig, vil banken tage din bolig i stedet for pengene.
Der findes både fordele og ulemper ved at låne penge uden sikkerhed. Credi.dk gennemgår i denne artikel nogle af de vigtigste.
Fordele
Når du tager et lån uden sikkerhed slipper du normalt for at skulle forklare banken, hvad pengene skal bruges til. Selv hvis du bliver spurgt er långiverne som oftest ikke interesserede i at høre svaret. Hvis du derimod tager et lån der kræver sikkerhed, her skal du tydeligt opgive hvad pengene skal bruges til, og det som du køber for de lånte penge er lånets sikkerhed. Der stilles med andre ord større krav til dig som låntager.
Hvis du for eksempel vælger at købe en bil med et lån uden sikkerhed spiller det ingen rolle hvor gammel bilen er, eller hvilken stand den er i. Derudover kan du købe bilen af hvem som helst også privatpersoner i modsætning til et lån med sikkerhed, hvor det i de fleste tilfælde er et krav, at du køber bilen af en autoriseret bilforhandler og bilen må heller ikke være for gammel.
Låneprocessen går også meget hurtigere med et lån uden sikkerhed. I de fleste tilfælde kan du få udbetalt pengene samme dag, som du får godkendt din låneansøgning eller senest dagen efter. Grunden til at det går så hurtigt er, at du ikke behøver en længere samtale med din bankrådgiver om hvordan der skal stilles sikkerhed for lånet.
Læs også: Hvad er en kassekredit?
Ulemper
Der er også ulemper ved lån uden sikkerhed. Hvis du ikke stiller sikkerhed løber låneudbyderen en større risiko, og kompenserer for dette ved at hæve renten.
Du kan sænke renten på flere måder, blandt andet ved at forbedre din kreditværdighed.
En anden ulempe er, at du kan komme til at tage en forhastet beslutning, fordi låneprocessen går så hurtigt. Vælger du et lån med sikkerhed tager processen længere tid, og du vil dermed have længere tid til at overveje din beslutning.
Husk at det altid er en god idé at indhente tilbud fra flere låneudbydere før du beslutter dig for, hvilket lån du skal vælge. Du kender først den reelle pris på lånet, når du får det endelige lånetilbud.
Krav til låntager
Alle låneudbydere har en aldersgrænse på minimum 18 år. Mange banker har en aldersgrænse på 20 år, mens Bank Norwegians aldersgrænse er 23 år. Derudover kræver en lang række banker, at du har en fast indkomst for at du kan få indvilget lån. Kravet til størrelsen på din årsindkomst varierer dog fra bank til bank. Derudover er der ingen af bankerne i vores test som vil låne penge til folk som er registreret i RKI-registret. Derudover er der som oftest et krav om, at låntageren har dansk bopæl og CPR-nummer. Dette er til gengæld de eneste krav, der stilles. Ingen bankrådgiver stiller spørgsmål ved hvad pengene skal bruges til, og du skal ikke stille sikkerhed.