Hvad er en betalings-anmærkning?
Mange som søger om forbrugslån ved at langt de fleste udlånere ikke godtager ansøgninger fra folk som har betalingsanmærkninger eller igangværende inkassosager. Men hvad er en betalingsanmærkning egentlig og hvad indebærer det?
Publiceret: 12.06.2018
Hvordan får man en betalingsanmærkning?
Proceduren er som følger: Først modtager du en skriftlig advarsel fra enten kreditor eller inkassoselskabet som benyttes, hvor der advares om at sagen overgår til inkasso, hvis ikke kravet betales. Du modtager tre skriftlige advarsler før der tages yderligere skridt i sagen. I den tredje advarsel gøres det klart, at skyldneren er blevet advaret om inkasso og at indberetning til RKI vil blive registreret. Derudover vil der være et 14 dages betalingskrav.
Efterfølgende har skyldneren 14 dage til at fremsætte skriftlige indsigelser overfor det gældende krav. Hvis der ikke er indsigelser, vil kravet blive påtegnet fogedretten, hvor betalingskravet får samme virkning som en dom. Det vil sige, at kravet først bliver forældet om 10 år.
Læs også: Forsikringsselskaber: Nej tak til kunder som er dårlige betalere
Hvordan kommer man af med en betalingsanmærkning?
En betalingsanmærkning skal derudover slettes efter 5 år, også selvom gælden endnu ikke er betalt. For at omgå dette princip må inkassoselskabet starte forfra med den retslige gældsinddrivelse i de tilfælde, hvor skyldneren stadig ikke har betalt efter 5 år. I et sådant tilfælde, kan der også blive registreret en ny betalingsanmærkning på det samme forhold.
Hvilke konsekvenser har en betalingsanmærkning?
Hvis du har en betalingsanmærkning kan det altså betyde, at du får afslag på din ansøgning om mobilabonnement eller banklån.
Nogle få arbejdsgivere i betroede jobs kan også finde på, at tjekke om du har betalingsanmærkninger, så i sådanne tilfælde lønner det sig at være åben om din situation.
Læs også: Kreditvurdering: Derfor får du afslag på din låneansøgning
Hvad koster det at have en verserende inkassosag?
Procesrenterne hedder også morarenter. Ifølge rentelovens § 5, stk. 1, bliver morarenterne opkrævet ved forsinket betaling.
Per 2018 består procesrenten af et lovbestemt tillæg på 8,0 % og nationalbankens udlånsrente som pt. er på 0,05 %. Det vil sige, at procesrenten totalt ligger på 8,05 % i 2018.
Eksempel:
Du har en faktura på 10 000 kroner, som skulle være betalt 01.01.2017 hvor der er sendt et rykkerbrev. Skyldneren betaler først 01.01.2018. Det skyldige beløb er dermed løbet op på:
- Faktura (oprindelig hovedstol): 10 000 kroner
- Rykkergebyr (for 1 rykker): 100 kroner
- Procesrente fra 01.01.2016-01.01.2017: 807,21 kroner
- I alt: 10.907,21
Dog gælder dette ikke for renter, som i udgangspunktet var højere. Har du eksempelvis gæld på grund af kreditkort, hvor renterne kan løbe op i 30 %, vil inkassoselskabet kunne opkræve den oprindelige rente i stedet for strafrenter. Derudover kommer gebyrer og salærer for udgifterne forbundet med gældsinddrivelsen. Pt. er inkassosatsen på 670 kroner, og denne ganges op alt efter hvor stor gælden er.