Gå til: A / B / D / E / F / G / K / L / M / O / P / R / S / Å

Afdrag: Den delen af terminsbeløbet som går til nedbetaling af gældssaldoen. Nedbetaling af forbrugslån består typisk af renter, afdrag og gebyrer, se ”månedlig ydelse”.

Afdragsfrihed: En periode hvor du ikke nedbetaler på lånet, men i stedet holder pause i nedbetalingen.

Annnuitetslån: Et lån som nedbetales med lige store terminsbeløb, men med varierende afdragsbeløb. Undervejs i nedbetalingsperioden vil rentebeløbet blive mindre, mens afdragsbeløbet vil blive større. Terminsbeløbets størrelse er konstant.

⸻

Betalingsforsikring: En økonomisk sikkerhed hvis noget skulle ske, som gør at du er ude af stand til at nedbetale på dit lån. Betalingsforsikringen vil i et sådant tilfælde tage over og betale dine månedlige renter og afdrag på lånet, og koster typisk en procentdel af dit terminsbeløb (undersøg hvilke individuelle vilkår som gælder for din bank).

⸻

Debitorrente: Debitorrenten er den samlede rente på dit lån i løbet af et år inkluderet renters rente. Debitorrenten er højere end den årlige rente. Dette skyldes, at renten bliver lagt på dit lån flere gange om året og derfor vil beløbet vokse lidt hver gang. Jo oftere renten bliver lagt oveni lånet, jo højere er debitorrenten. Debitorrenten kaldes også for effektiv rente.

⸻

Etableringsgebyr: En engangssum som du betaler når dit lån etableres, typisk i forbindelse med det første afdrag på lånet.

Effektiv rente: Også kaldet debitorrente.

⸻

Faktureringsgebyr: Långivers pris for at lave en regning og sende til dig. Du betaler altså et bestemt beløb (faktureringsgebyr) hver gang du modtager en regning eller en rykker.

Forbrugslån: I modsætning til eksempelvis et billån eller et huslån er et forbrugslån ikke øremærket til noget bestemt. Nogle typer forbrugslån kaldes også kviklån, hurtiglån eller minilån.

⸻

Gebyr: Et beløb du betaler for forskellige banktjenester som skal tilsvare hvad det koster at yde tjenesten. Med et forbrugslån vil den effektive rentesats variere ud fra hvilke gebyrer du kan forvente at betale sammen med lånet.

⸻

Karenstid: Den tidsperiode fra skadedato til du har ret til erstatning fra din betalingsforsikring.

Kredit: Kredit svarer til de penge, du låner. Når vi taler om forbrugslån vil din kredit tilsvare det indvilligede lånebeløb.

Kreditaftale: Kreditaftalen er en aftale mellem dig som låntager og långiver, som blandt andet bestemmer hvornår beløbet skal betales tilbage og hvilken rente du skal betale. Ofte er aftalen skrevet i et meget tungt juridisk sprog og kan være svær at tyde. Du skriver under på kreditaftalen for at få lånet. Aftalen er bindende og derfor er det vigtigt at du læser den inden du skriver under og stille spørgsmål, hvis der er noget, du ikke forstår. Det er udelukkende urimelige vilkår i kontrakten som kan annulleres efter at du har skrevet under.

Kreditbeløb: Kreditbeløb er det rådighedsbeløb du står tilbage med, når du har betalt oprettelsesgebyr på lånet. Hvis du eksempelvis låner 5000 kroner og det koster 500 kroner i oprettelsesgebyr, vil dit kreditbeløb være 4500 kroner. Kreditbeløb kaldes også lånebeløb.

Kreditomkostninger: Kreditomkostninger er den pris, du betaler i kroner og ører for at låne penge. Det indeholder alle de omkostninger som er i forbindelse med lånet, det være sig renter, etableringsomkostninger og gebyrer.

Kreditvurdering: Når du låner penge, vil långiver vurdere hvor god en kunde du er, og hvor stor sandsynlighed der er for, at du kommer til at tilbagebetale pengene. Hensigten med kreditvurderingen er at forhindre, at du tager et lån, som du ikke har mulighed for at betale tilbage. Det varierer en del, hvor mange oplysninger långiver kræver for at give dig et lån. Det kan eksempelvis være oplysninger om indtægter, formue og om du er registreret som dårlig betaler i RKI. Kreditvurderingen kan have en betydning for, hvilke nrente du skal betale og dermed altså prisen på dit lån. Långiver kan bede dig om at få pant i for eksempel din bil for at låne dig penge.

⸻

Løbetid: Den tid der går fra du får lånet til du må have betalt hele løbet tilbage igen.

Lånebeløb: Det samme som kreditbeløb. De penge du får i hånden og det beløb, du har til rådighed til forbrug, når du har betalt oprettelsesgebyr på lånet. Låner du eksempelvis 5000 kroner og det koster 500 kroner i oprettelsesgebyr vil lånebeløbet være 4500 kroner.

Lånevilkår: De krav som stilles til dig som låntager og som må være opfyldt for at du skal få lånet udbetalt.

⸻

Medansøger: Indebærer at to søger om lån sammen og sammen står ansvarlige for dette. Lån med medansøger øger ofte chancerne for at få indvilliget lån og kan give bedre lånevilkår.

Månedlig ydelse: Det beløb du betaler tilbage til långiver hver måned. Ydelsen består af både renter og afdrag. Afdraget er det beløb, som går til at betale af på din gæld.

⸻

Oprettelsesgebyr: Långiverens pris for at oprette lånet til dig.

⸻

Pålydende rente eller rentesats: Pålydende rente er prisen for at låne penge af långiveren. Renten beregnes og lægges oveni i det beløb, du skylder flere gange om året (eksempelvis hver måned eller hvert kvartal). Renten har derfor betydning for hvor mange penge, du betaler totalt for lånet.

⸻

Refinansiering: At optage et nyt lån for at nedbetale et gammelt lån, kreditkortgæld eller lignende. Ved at samle lånene og din gæld under ét lån betjener du kun et enkelt lån og kan opnå bedre vilkår i form af lavere effektiv rente, end den du havde tidligere.

Rente: Prisen du betaler for at låne penge. Opgives typisk som procent per år af lånebeløbet og betales sammen med afdraget på lånet.

RKI: Ribers Kredit Information er et register over dårlige betalere, som du kan blive registreret i såfremt du ikke betaler dit udestående til tiden. Når du optager et lån, undersøger långiver typisk om du er registreret i RKI som en del af den samlede kreditvurdering.

⸻

Samlede kreditomkostninger: Det totale beløb du betaler for at låne pengene over den samlede låneperiode. Det er altså det, du betaler fratrukket de penge, du har fået i hånden til forbrug. Samlede kreditomkostninger kaldes også for ”samlet kreditbeløb”.

Samlede tilbagebetalingsbeløb: Det samlede beløb som du skal betale tilbage til långiver for lånet over den samlede periode. Beløbet inkluderer alle udgifter, renter og gebyrer samt de penge du fik i hånden, da du optog lånet.

Serielån: Et lån som nedbetales med variable terminbeløb, mens afdragsbeløbet holdes konstant ved hver betalingstermin. Efterhånden som afdragene reducerer gælden, bliver rentebetalingen stadig mindre. Dette fører til at terminbeløbet falder.

⸻

ÅOP: ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og er altså de samlede omkostninger for lånet udtrykt i procent per år. ÅOP er et godt redskab til at sammenligne låne med hinanden. Husk når du sammenligner at gøre det med lån med samme lånebeløb og løbetid.