Hver fjerde unge har forbrugslån

En lang række unge danskere mellem 18 og 30 år vælger at finansiere deres udgifter til ungdomstiden med et forbrugslån. Det viser en ny undersøgelse fra TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk. Og undersøgelsens resultater vækker bekymring hos begge institutioner.

Forbrugslån er ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis man har økonomi og rygrad til at afbetale afdragene til tiden. Hvis ens økonomi derimod ikke er robust nok til at nedbetale afdragene til tiden, kan et forbrugslån blive dyrt i længden. Undersøgelsen viser, at der er et sammenfald mellem unge med økonomiske problemer og unge som optager forbrugslån. 21 procent af de unge som har taget et forbrugslån har kontinuerlige betalingsproblemer. Derimod er tallet blot 8 procent blandt unge som ikke har et forbrugslån.

Læs også: S vil bekæmpe kviklån med regulering

Hos Forbrugerrådet vækker udviklingen bekymring hos formand Anja Philip, som mener at tallene fra undersøgelsen viser, at man bør kigge nærmere på den aggressive markedsføring af forbrugslån.

— Det er bekymrende, at så stor en andel af de unge, der har forbrugslån også har betalingsproblemer. Unges risiko for at tage et forbrugslån de ikke har råd til forstærkes af en stadig mere aggressiv markedsføring af lånetilbud. Og er man som ung først kommet i økonomisk uføre, og de økonomiske problemer udvikler sig til gældsproblemer, kan det være virkelig svært at rette skuden op. Gældsproblemer påvirker de unge negativt mange år ud i fremtiden og kan være en hæmsko for fx boligkøb eller ønsket om at stifte familie, siger Anja Philip i en pressemeddelelse.

Det er særligt arbejdsløse unge eller unge med korte uddannelser, som har forbrugslån, viser undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden. Ser man udelukkende på uddannelsesniveau, er det 44 procent af de unge med en erhvervsfaglig uddannelse, der optager lån til forbrug. Derimod er der kun 28 procent af unge med en mellemlang videregående uddannelse, som har et forbrugslån.

Hos Forbrugerrådet Tænk finder man det dybt problematisk, at måden man markedsfører forbrugslån på specielt er rettet mod sårbare unge, som er i særlig risiko for at ende i økonomiske problemer.

Læs også: 6 tips til at nedbetale dit forbrugslån hurtigt

— Både i det offentlige rum og på nettet er markedsføringen særlig aggressiv over for de mest sårbare unge. Det ser vi for eksempel på de kortere uddannelser og blandt kontanthjælpsmodtagere, der typisk bliver spammet med reklamer for den her type lån, siger Anja Philip.

Når man definerer forskellige lånetyper under en fælles paraplydefinition fylder ’forbrugslån’ den mest udbredte lånetype blandt unge over 18. Det vil altså sige, at det er mere udbredt end både SU-lån, boliglån og lån hos forældre, venner eller bekendte.

Rapporten viser blandt andet en relativ stor stigning af unge voksne mellem 19 og 30 år, der køber varer på afbetaling. Fra fem procent i 2015 til otte procent i 2017.

Læs også: Flere unge har økonomiske problemer

Det er især telefoner og computere som bliver finansieret via afbetaling.

— Det er, som om at man ikke har set, at det her med at købe på afbetaling, det svarer til at tage et forbrugslån eller kviklån, som man måske har lidt større betænkeligheder ved at tage, siger Anja Philip.

I foråret 2018 udgav Digitale Långivere en rapport, som gjorde status over antallet af lån som ender i fogedretten, som de uddelte i Folketingets forretningsudvalg.

Ifølge den nye rapport ender langt færre lån som fogedretssager, hvis man sammenligner med Konkurrencestyrelsens rapport fra 2015.

Det er mindre end 3 procent af de langt færre lån, som ender som fogedretssager. Ifølge Dansk Kreditråd er det en kraftig indikation af, at langt de fleste, der har taget et kviklån, ikke ender i noget, der ender om en økonomisk ruin.

Hos Forbrugerrådet Tænk efterlyser politisk handling, og ønsker at politikerne bliver enige om et loft over, hvor høje omkostninger for at optage et lån må være.

Derudover bør det også fremgå tydeligere af markedsføringen af forbrugslånene hvor meget forbrugeren ender med at betale for lånet.

— Vi vil også gerne have, at der bliver lavet en kreditvurdering af dem, der optager de her lån, så man ikke skubber nogle ud i gældsproblematikker, når de ikke har en økonomi, der er stærk nok, siger Anja Philip.

Hvis man spørger Dansk Erhverv, som repræsenterer et udvalg af virksomheder og brancheorganisationer, er chefkonsulent Bo Dalsgaard enig med forbrugerrådet at det skal være tydeligt for forbrugerne hvad de ender med at punge ud. Han viser blandt andet til kreditaftaleloven, som den er i dag, giver virksomhederne et ansvar for at vurdere hvor sandsynligt det er, at forbrugeren er i stand til at betale lånet tilbage.

— Det kan selvfølgelig være svært nogle gange. Men det er vores vurdering, at der bliver foretaget gode kreditvurderinger, og at man udbetaler lånene til den rigtige, siger Bo Dalsgaard.

1924 unge har deltaget i undersøgelsen, som er et resultat af et samarbejde mellem TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk.