Socialdemokratiet er kommet med et udspil om at man maksimalt skal kunne tage to kviklån per person, og at kviklånsreklamer skal begrænses. Det er blot to ud af ti forslag, som skal føres ud i livet, hvis de vinder valget næste år. Regeringen er enige i, at kviklånsmarkedet skal reguleres.
Publiceret: 04.09.2018
- 1. Loft over kreditrisiko:
Der skal indføres et loft over kviklåns-udbydernes kreditrisiko, så det sikres, at der ikke gives lån til folk med meget lav kreditværdi. Omgåelse skal give påbud og bødestraf - 2. Bedre mulighed for at indfri lån:
Kviklån skal kunne betales tilbage lige så nemt, som det kan optages - 3. Større gennemsigtighed i lån:
Låneudbydere skal informere om det fulde beløb, som skal betales tilbage – i både kroner og procent – så forbrugeren forstår omkostningerne ved at tage et kviklån - 4. Skærpet tilsyn og kvalitetsmærkning af udbydere:
Der skal føres mere kontrol af Finanstilsynet. Hvert år skal det kontrolleres, at lovgivningen overholdes. Og der skal indføres en ordning med ekstern kvalitetssikring af kviklåns-udbyderne - 5. Nationalt kreditregister for udbydere:
Alle kviklåns-udbydere skal indberette deres lånedata i anonymiseret form fra 2019. Sådan bliver det muligt at følge udviklingen af kviklån - 6. God skik:
Kviklåns-udbydere skal omfattes af regler om god skik, ligesom bankerne er - 7. Betænkningstid:
Der skal indføres betænkningstid på 48 timer for alle forbrugslån - 8. Loft på antallet af lån:
Det skal kun være muligt at optage maksimalt to kviklån ad gangen på højest 30.000 kroner per person. Desuden skal personer med misligholdt kviklån ikke kunne optage flere kviklån - 9. Loft over morarenten:
Den ekstra renteomkostning på misligholdte lån, morarenten, skal fastsættes til maksimalt 30 procent i nominal årlig rente. Og det samlede beløb må ikke overstige det dobbelte af lånets samlede tilbagebetalingsbeløb - 10. Færre reklamer i det offentlige rum:
Kviklåns-reklamer skal være mindre synlige i tv, på radio og internettet. Desuden skal muligheden for et egentligt forbud mod reklamer for kviklån i det offentlige rum undersøges
Kilde: Socialdemokratiet og Berlingske Business
– Vi ser, at folk havner i gældsfælder, som ruinerer dem, og som de hænger fast i resten af livet. Det skal der sættes en stopper for, men skal det lykkes, er der brug for, at vi tager hårdt fat, siger Socialdemokratiets erhvervsordfører, Morten Bødskov til Politiken.
Partiet foreslår blandt andet, at en person maksimalt må have to kviklån på 30 000 kroner ad gangen. Derudover vil man begrænse reklamer for kviklån på TV, radio og internet markant alt imens man vil arbejde på at lave en lov, der helt forbyder reklamer for kviklån på samme måde som med cigaretter.
Det skulle dog hurtigt vise sig, at denne karensperiode ikke fungerede ligeså godt i praksis som i teorien, da kviklånsudbyderne blot ændrede deres lånevilkår for at omgå loven.
– Det er et meget dynamisk marked med store økonomiske interesser. Det er ikke små firmaer, men store europæiske firmaer, som har ressourcer til at finde sprækkerne i lovgivningen, og det vil de forsøge her også. Men jeg har svært ved at se dem komme uden om disse stramninger, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.
– Vi synes sådan set, at der er gode takter og intentioner i alle 10 forslag, siger han til Ritzau.
Hos Forbrugerrådet mener man, at maksimalt to kviklån per person er et godt forslag, fordi det forebygger at folk bliver dybt forgældede ved kontinuerligt at optage flere forbrugslån for at dække tidligere forbrugslån.
Forbuddet mod at reklamere for kviklån på offentlige steder mener man også er et fornuftigt forslag hos Forbrugerrådet Tænk. Seniorøkonomen mener, at folk bliver ”bombarderet” med reklamer for forbrugslån, som fremstiller denne lånetype i et meget positivt lys.
I maj nedsatte man en arbejdsgruppe der skulle se på problemerne med 48-timers reglen, som blev indført i 2016. Hvor Socialdemokratiet mener, at man bør tage konsekvenserne af problemet og indføre 48 timers tænkepause på alle typer forbrugslån. Det mener man dog er at gå for langt hos Venstre.
– Der skal findes en grænse. En bankrådgiver, der har haft den samme kunde i 10 år, ved nok godt, om vedkommende kan låne 125 000 kroner til at købe en ny bil eller ej. Hvorfor skal der så være 48 timers betænkningstid på det? Og hvad nu, hvis du køber en mobiltelefon eller et fjernsyn på afbetaling. Skal der så også gå 48 timer, før du må få det med hjem, spørger han.
I foråret 2018 blev der udgivet en ny rapport, hvor det i modsætning til tallene i den gamle rapport, fremgår at der er langt færre lån der ender som fogedretssager. Det er mindre end 3 procent af lånene, som er indberettede der ender som fogedretssager. Brancheforeningen mener derfor, at det er en kraftig overdrivelse, at de fleste låntagere ender i økonomisk ruin
Han understreger dog, at man hos Dansk Kreditråd for Digitale Långivere langt henad vejen er enige i Socialdemokratiets udspil. Blandt andet støtter man forslaget om et nationalt gældsregister, som også skal gøre sig gældende for bankerne, et forslag som brancheorganisationen selv har fremlagt tidligere.
