Kreditvurdering: Derfor får du afslag på din låneansøgning

Har du oplevet at få afslag på en ansøgning om kreditkort eller forbrugslån selv efter at have nærlæst betingelserne? Det kan der være forskellige årsager til. Det er muligvis ikke alment kendt, at betingelserne som de finansielle institutioner opgiver for lån og kort blot er minimumskravene for at få indvilliget en ansøgning om lån eller kreditkort. I sin helhed er der flere faktorer, som afgør hvorvidt du bliver vurderet til at være kreditværdig eller ej.

Kredityderen foretager en helhedsvurdering af dig baseret på den information, du opgiver når du søger samt information som indhentes ved hjælp af en kreditvurdering. Denne kreditvurdering foretages typisk af en ekstern aktør, som benytter forskellige datakriterier for at vurdere som til sidst vil udgøre din kreditscore.
I 2013 indgik en række banker og finansieringsselskaber et samarbejde med Experian, som de døbte KreditStatus. KreditStatus har som formål at hjælpe kreditydere med at foretage kreditvurderinger og giver mulighed for at tjekke om en låneansøger har lån eller kreditter i forvejen.
Credi.dk har talt med global konsulent hos Experians KreditStatus, Jakob Færgeman, for at give dig et dybere indblik i, hvordan en kreditvurdering fungerer.

Læs også: Hvad er RKI?

Når man skal vurdere hvorvidt en person er egnet til at få indvilliget et lån eller kreditkort går man ud fra det, man kalder et scorekort, som er en statistisk model, hvor kreditselskabet vurderer dig på en skala, typisk fra 1-100 eller 1-1000, afhængig af den enkelte kredityder. Det fortæller Jakob Færgeman, økonomisk konsulent hos Experian.

– Skalaen på scorekortet kan eksempelvis være fra 1-100 eller 1-1000 med et binært outcome, det vil sige estimere sandsynligheden for, om en kunde får betalingsvanskeligheder inden for de næste 12 måneder. Det er typisk en statistisk regressionsmodel, hvor man bygger modellen ud fra de data, man har til rådighed, siger Jakob Færgeman til Credi.dk.

Et scorekort udarbejdes ud fra forskellige kriterier som alder, demografi, beskæftigelse, betalingsanmærkninger.

– Scorekort bruges globalt, som et værktøj til at lave en risiko-profilering på låneansøgere i forhold til sandsynligheden for at man for eksempel ikke kan betale på sit afdrag inden for de næste 12 måneder. Derfor indsamler låneudbydere en række ansøgningsdata, når de behandler en låneansøgning, siger Jakob Færgeman.

Men hvad er det egentlig som gør udslaget, når man får afslag på en låneansøgning?

– Der er flere årsager til, hvorvidt man får afslag på et lån. Det kan for eksempel være, at man står i RKI – eller det kan være, at man ikke har råd til lånet, hvis det estimerede eller angivne rådighedsbeløb ikke er højt nok, understreger Færgeman.

Læs også: Fortrydelsesret på forbrugslån

Jakob Færgeman roser vores svenske naboer, fordi Sverige har nogle andre og mindre strenge regler, når det gælder datalovgivning. Det vil sige, at det i Sverige er lettere for kreditydere at indhente informationer om låneansøgerne.

– På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise har Experian sammen med Finans & Leasing samt forskellige låneudbydere udviklet KreditStatus. KreditStatus gør det muligt – på baggrund af en låneansøgers samtykke – at indsamle flere oplysninger på den respektive låneansøgers gældssammensætning. Det har været normal praksis i flere år i andre lande, vi normalt sammenligner os med, siger Jakob Færgeman til Credi.dk

I Norge blev der 1. november 2017 vedtaget en gældsregisterlov, som har til formål at bidrage til at bremse væksten af misligholdt gæld. Et gældsregister gør, at banker og udlånere kan undersøge, om du har optaget lån hos andre og dermed tage dette med i betragtningen, når de skal vurdere, hvorvidt du får indvilliget lån.

Læs også: Lån trods RKI – er det muligt?

Hos dataanalyseselskabet Bisnode som foretager kreditvurderinger for låneudbydere, fortæller de, at det eneste de går ud fra, når de foretager kreditvurderinger er, hvorvidt ansøgeren er registreret som dårlig betaler.

– Vores kreditvurdering af privatpersoner beror udelukkende på, om de er optaget i debitorregistret som dårlige betalere – det vil sige, at de er via et inkasso- eller advokatbureau er blevet indgivet til os, siger Carina Pedersen, Head of Marketing hos Bisnode til Credi.dk.

Bisnode går med andre ord ikke ind og foretager yderligere kreditvurdering af privatpersoner på baggrund af deres livsstil, demografi og lignende.

– Vi har ikke denne viden om privatpersoner, men det er udelukkende data vi bruger til segmentering og leadgenerering og ikke til kreditvurdering, siger Carina Pedersen.